Artsrådet er Studenterrådet på fakultetet Arts. Her forsøger vi at løse studenterpolitiske problemer, møde faglige-, studiemiljømæssige- og sociale udfordringer og sikre de studerendes rettigheder og generelle levned på fakultetet. Vi arbejder med problemstillinger, som relaterer sig til hovedområdet Arts på Aarhus Universitet, både før, under og efter studiet. Vi er det samlede Studenterråd for de ca. 17 fagråd og -udvalg, der er aktive på Arts.
Her på siden kan du læse mere om, hvad vi laver, hvem vi er, og hvad vi mener. Læs f.eks. om Artsrådsmøder, Forretningsudvalget og fagrådene og -udvalgene på Arts. Hvis du har spørgsmål til vores arbejde, forslag til nye fokusområder el. lign., er du velkommen til at kontakte os. Brug os som din fagforening på studiet. Vi er et organ som kører på frivillige kræfter, og vi kan altid bruge lidt ny energi!
Artsrådet har jævnlig kontakt med de enkelte fagråd på vores fakultet, og så har vi regelmæssig kontakt til Studie- og uddannelsesnævnene på fakultetet og så har vi en repræsentant i Institforum.
Vi repræsenterer desuden vores medstuderende på Arts overfor diverse vejledningsorganer og dekanatet på fakultetet samt i Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Derudover faciliterer vi også dialog og diskussion fagrådene imellem og med de nødvendige koordinatorer.
Herudover indstiller vi medlemmer til følende organer, råd og udvalg:
Artsrådet diskuterer særligt undervisningspolitik, studiemiljø og trivsel, blandt mange andre vigtige emner. Som studerende og som Fagråd på Arts kan man bruge Artsrådet til at få sin stemme hørt på fakultetsplan og til at tale med sine medstuderende om stort og småt, der rører sig i hverdagen som studerende.
Dit lokale fagråd er din nærmeste forbindelse til dit uddannelses- og studienævn og til mere viden om, hvad der rører sig på dit studie.
Har dit studie ikke et fagråd? Skriv til os og få hjælp til at oprette et!
Hvert studie (med undtagelse af Teologi) er lokalt repræsenteret i et Uddannelsesnævn (UN). En af deres vigtigste opgaver er at diskutere studieordningerne samt at arbejde med evalueringerne. Hvert UN vælger en repræsentant til sit Studienævn (SN), der på institutplan bl.a. udarbejder eksamensformer og diverse valgfag og bestemmer strategiske beslutninger for instituttet.
På ARTS har vi tre institutter: Institut for Kommunikation og Kultur (IKK), Institut for Kultur og Samfund (IKS) og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). Disse har hver deres studienære afdelinger.
Akademisk Råd sikrer studenterinvolvering i beslutninger om akademiske emner som forskning, talentudvikling og uddannelse. Det består af videnskabeligt og teknisk personale, ansatte ph.d.-studerende og studerende.
Artsrådet er Studenterrådet for Arts-fakultetet. Vi håndterer studenterpolitiske, faglige og sociale udfordringer samt sikrer studerendes rettigheder og trivsel. Vi repræsenterer de ca. 17 fagråd og -udvalg på Arts.
AU's bestyrelse er universitetets øverste myndighed. Her sidder to studerende med, der vælges i to årige perioder ved universitetsvalget.
Studenterrådet er det samlede fagråd for hele AU. Forretningsudvalget vælges af det samlede fællesråd, som består af fagrådsmedlemmer fra fagråd fordelt over alle fem fakulteter. Artsrådet har 10 mandater i rådet.
På universitetsplan bestemmer bestyrelsen, rektoratet og universitetsledelsen AU's politiske strategi.
Fagrådspuljen er de lokale fagråds* mulighed for at søge om midler til faglige og fagsociale begivenheder på studiet. Reglerne for fagrådspuljen kan hentes på linket herunder.
* Hvis dit studie ikke har et fagråd, er det stadig muligt at søge. Se retningslinjerne for nærmere info.
Vi i Artsrådet glæder os meget til et godt samarbejde med de studerende i de lokale fagråd og foreninger i det kommende semester, og vi har derfor også tænkt at stille os til rådighed. Alle vores Artsrådsmøder er åbne for fagrådsrepræsentanterne på Arts. Der vil være god forplejning, vigtige drøftelser og masser af hygge!
I kan altid se vores begivenheder på Facebook.
Ca. 3 gange i semestret afholder Artsrådet Artsrådsmøder. Der er her, at repræsentanterne fra alle fagrådene bestemmer, hvad Artsrådet skal lave, og hvilken politik vi skal føre. Derudover er der jævnligt workshops og oplæg, der f.eks. handler om, hvordan man får sit fagudvalg til at fungere bedst muligt, hvordan man arbejder bedst i studienævnene, eller hvordan man bedst behandler frivillige. Artsrådet tilbyder altid aftensmad til møderne!
OBS: dagsordener bliver opdateret på vores facebookside under de enkelte begivenheder - har man ikke adgang til facebook, men ønsker at få en dagsorden tilsendt, bedes man venligst kontakte os på artsraadet@gmail.com.
P.S.: Artsrådet vil jævnligt lægge relevante dokumenter op på Fagrådssiden, så kig forbi en gang i mellem.