Selvtilrettelagt projektforløb uden for AU

Planlæg dit eget forløb uden for AU

Du kan bruge projektforløbet til at dygtiggøre dig inden for dine interesser, ved at tilrettelægge et forløb på en relevant klinik eller med en forskningsgruppe inden for feltet.

Vi kalder det et selvtilrettelagt forløb uden for AU, hvis du planlægger et forløb, der ikke er tilknyttet AU - fx i udlandet eller i en virksomhed. Hvis du tager i klinik i Danmark, men ikke har en vejleder på klinikstedet, som er ansat på AU, vil det også gælde som et selvtilrettelagt forløb uden for AU. 

Hvis du vælger selvtilrettelagt forløb, er det netop dét: et selvtilrettelagt forløb, hvor du selvstændigt skal planlægge og afvikle forløbet. 

Du skal også selv tage kontakt til virksomhed, klinik eller forskergruppe, og du skal selv finde en passende vejleder fra AU. 

Læs herunder, hvordan du gør.

1. Sæt dig ind i de formelle krav først

Inden du kaster dig ud i at søge et forløb, bør du kigge i kursuskataloget, hvor du finder de formelle krav til Klinikforløb og Forskningsforløb.

Det er en vigtig baggrundsviden at have, når du søger om at komme på et forløb, og når du skal lave din tilmelding.
 

Læs i kursuskataloget

I kursuskataloget finder du de formelle krav for projektforløb uden for AU. Der finder du bl.a. info om, hvor mange timer du skal være på projektstedet, og hvordan du dokumenterer det. 


Ved udlandsophold er der de samme krav til indhold, timeantal, vejledere og ansøgning om forhåndsgodkendelse som projektforløb i Danmark.

Det er også i kursuskataloget, du finder vigtig info om det afsluttende skriftlige produkt, som gør at du kan bestå dit projektforløb i sidste ende. 

2. Skab kontakten til projektstedet og få en ekstern vejleder

Du skal selv sørge for at planlægge dit forløb, og tage kontakt til den afdeling eller virksomhed, som du vil på.

Du skal have en ekstern vejleder, som er ansat på projektstedet. Du har selv ansvaret for at skabe kontakten med den eksterne vejleder og lave en aftale. 

Hvis det er klinisk arbejde, du skal udføre, skal din eksterne vejleder være læge.


Dekanudtalelse

Nogle universiteter/kliniksteder i udlandet ønsker en dekanudtalelse fra hjemmeuniversitetet. En udtalelse fra dekanen er en bekræftelse på, at du er studerende på AU. 

Du kan bestille udtalelsen fra dekanen her
 

3. Find en vejleder på AU

Du skal have en vejleder til dit projektforløb, og det skal være en, der er ansat på AU. Du skal selv finde frem til og opsøge en relevant vejleder og lave en aftale med vedkommende.

Måske har du allerede overvejet en underviser, som du har mødt tidligere i dit studieforløb? 

Ellers kan du gå i gang med at undersøge de forskellige forskere på AU Health og deres profiler. Du kan søge dem frem via fakultetets hjemmeside. 

Forskningsområder på Health
 

Forventninger til vejlederen

Når du kontakter en vejleder, kan du evt. sende eller medbringe studienævnets dokument, der beskriver, hvad vejlederens rolle er. På den måde står det mere klart for alle, hvad din kommende vejleder går ind til. 

Forventninger til AU-vejlederen

Vejlederen skal være på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. 

4. Planlæg dit forløb

Du skal i samarbejde med dine vejledere planlægge dit forløb, så det lever op til målbeskrivelserne i studieordningen.

Du aftaler på forhånd med din eksterne vejleder, hvilke typer af opgaver du skal løse. Det kan eksempelvis være de kliniske funktioner, du skal arbejde med, og/eller de produkter du skal levere.

Det er vigtigt, at opgaverne og forløbet samlet set gør, at du kan leve op til læringsmålene for KlinikforløbForskningsforløb eller Projektforløb inden for Innovation og Ledelse.

5. Søg en forhåndsgodkendelse

Nu skal du søge en forhåndsgodkendelse hos studienævnet. 

En forhåndsgodkendelse betyder, at studienævnet går med til, at dit forløb kan tælle som dit projektforløb, hvis det bliver afviklet som du har planlagt og beskrevet det i din ansøgning. 
 

Sådan gør du

I samarbejde med din eksterne vejleder og din AU-vejleder skal du udfylde dette word-dokument til forhåndsgodkendelse af Selvtilrettelagt Projektforløb uden for AU 

Din AU-vejleder skal finde en intern medbedømmer (professor eller lektor). Den interne medbedømmer skal også skrive på din ansøgning.

Når din AU-vejleder har godkendt planen, skal du sende din ansøgning. 

Det gør du via mitstudie.au.dk, hvor du skal bruge blanketten 'Søg forhåndsgodkendelse for klinikophold':

Blanket til forhåndsgodkendelse

Du udfylder blanketten, vedhæfter det udfyldte worddokument og trykker "send".
 

Tilbagemelding kommer i e-boks

Du får besked i din e-boks, om dit forløb er blevet godkendt. 

6. Sådan afslutter du dit projektforløb

Det er fælles for alle projektforløb, at du som afslutning skal: 

  • aflevere et skriftligt produkt den sidste fredag i den rotation, du deltager i projektforløbet. Du afleverer i Wiseflow. 

Den endelige afleveringsfrist finder du i eksamensplanerne på eksamenssiden
 

For Selvtilrettelagte Projektforløb uden for AU  skal du desuden: 

Du afleverer dokumentation sammen med det skriftlige produkt. 

I kursuskataloget kan du se præcis hvor mange timer, du skal arbejde og hvor mange timer, du skal være tilstede på praktikstedet i projektforløbet. 


Ønsker du feedback på dit skriftlige produkt? 

Du har mulighed for at bede din vejleder om en kort skriftlig feedback på dit skriftlige produkt. 

Ønsker du feedback sender du dette worddokument med din opgave, når du afleverer. På den måde gør du opmærksom på, at du ønsker feedback. 

Vejlederen er formelt set ikke forpligtet til at give feedback på dit skriftlige produkt, da du får en samlet vurdering via din eksamen. Men på denne måde gør du det nemt for vejlederen at give en evt. tilbagemelding. 


Formelle krav til Klinikforløbet og Forskningsforløbet

Læs om de formelle krav til Klinikforløbet her

Læs om de formelle krav til Forskningsforløbet her

Tilmeldingsperiode og frister

Alle Klinik- eller Forskningsforløb på AU: 

  • 10. marts - 15. april (forløb i efteråret)

  • 10. sept. - 8. okt. (forløb i foråret)


Selvtilrettelagt Projektforløb uden for AU:

  • 15. marts (projektforløb i efteråret)
  • 15. september (projektforløb i foråret)
     

Lægelig ledelse...

  • 1.-7. marts (kursus i efteråret)
  • 1.-7. september (kursus i foråret)